Om os
Hos Home of Balance er vi flere behandlere, da vi ved, hvor givtigt det er at komme hele vejen rundt både via sindet, sjælen og ikke mindst kroppen som husker alt hvad vi har været igennem i vores liv.
Det vores sind kan glemme og lægge låg på, husker vores krop og det kan sætte sig som følelsesmæssige eller fysiske blokeringer og spændinger.
Disse kan vi løsne op for gennem 1:1 sessioner hos Charlotte med enten clairvoyance, spirituel coaching eller healing.
Her kommer vi helt i dybden.
Vi kan også afhjælpe kropslige smerter gennem forskellige kropsbehandlinger som massage, kropsterapi og cupping og healing.

Charlotte Sperling Nielsen
Clairvoyant, Coach, Healer & Dyretelepat
Charlotte har hele sit liv levet med en stærk intuition og altid haft sine healingsevner og brugt dem ubevidst i mange år. Charlotte blev for alvor bevidst om sine evner i 2014. Indtil da troede hun alle havde det på samme måde som hende.
Charlotte startede som 18-årig med at arbejde med andre mennesker og troede alle kunne mærke stemninger i rum, andres sindsstemninger, andres behov samt at andre også fik varme i hænderne, som hun selv, når hun arbejdede på bosteder med borgere eller børn der havde brug for støtte og guidens i hverdagen. Som 25-årig i 2004 blev hun uddannet pædagog.
Med sine mange års erfaring som healer, pædagog, pædagogisk leder og clairvoyant, samt en solid baggrund som uddannet life- og businesscoach, har Charlotte siden 2007 dedikeret sig til at støtte mennesker med at stå stærkere i deres liv og udleve deres fulde potentialer.
Charlotte har i mange år arbejdet bevidst med sin intuition og samarbejdet med universets uendelig smukke kraft. Hun har derfor en meget ren og kærlig spirituel kanal som skaber hjerterum og grounding hos hendes kunder.
Charlotte er kendt for sin empati og sin evne til at få dig til at føle dig tryg og rolig i hendes nærvær.
Charlotte arbejder altid i kærlig energi og tilbyder clairvoyancer, spirituelle coachingsessioner, healing, dyretelepati mentorship og energirensninger af boliger, butikker og arbejdspladser. Charlotte er også uddannet ReikiMester og ReikiMaster Teacher og har indviet mange i Reikiens skønne Livs-energier.
Charlotte arbejder fra hjertet og bruger sine stærke clairvoyante evner til at guide dig på din rejse til skridt for skridt at stå stærkere i dig selv og opnå det du ønsker.

Jakob Riis
Kropsterapeut & Massør
Har du kropslige smerter og er du bevidst om hvor klog din krop er?
Kroppen husker ALT vi har oplevet gennem vores liv, også de oplevelser/følelser vi har fortrængt eller som har gjort os kede af det.
Men også hvis vi ikke får lyttet til vores kropssignaler, fordi vi f.eks. har travlt på jobbet, kan det sætte sig til smerter vi har brug for hjælp til at løsne.
Jakob har altid haft en stærk intuition og en stor evne til at folk har lyst til at fortælle ham hvilke udfordringer de har i deres liv. I mange år har han arbejdet som tømrer og teknikker, men da hans hustru blev syg i 2019 med kropslige smerter, valgte han at skifte karrierer og tage en kropsterapi uddannelse. Det var både en drøm han havde haft i flere år, men nu kunne det også lindre hendes smerter, og give hende en større livsglæde tilbage, hvilket gjorde han fik handlet på sin drøm. Siden har Jakob taget 2 massøruddannelser og flere efteruddannelser.
Jakob er en dygtig kropsterapeut og massør, som besidder en unik evne til at forstå kroppens signaler på et dybt intuitivt plan. Hans tilgang til behandling er langt mere end blot teknik, for han nærmest “taler” med kundens krop og lader den guide ham til præcis de steder, der har brug for opmærksomhed.
Det særlige ved Jakob er, at han ikke altid behandler direkte på det sted, hvor smerten sidder. I stedet arbejder han med kroppens helhed og finder ofte ubalancer eller spændinger andre steder, der er rodårsagen til smerten. Gennem denne tilgang oplever hans kunder ofte en dyb lindring efter hans behandlinger.
Hans evne til at arbejde intuitivt gør hver behandling skræddersyet og præcis til den enkelte kunde.
Med sin erfarne og følsomme tilgang skaber Jakob Riis en tryg og forløsende oplevelse, der hjælper kroppen til at genfinde sin naturlige balance.
Jakob har gennem de sidste år videreuddannet sig med 1 wellness og efterfølgende 1 sportsmassør uddannelse, taget kurser i Cupping, Hotstone behandlinger, bambus massage, Reiki healing samt hælsporebehandlinger.
Jakob har en stor faglig viden om kroppen og hvordan smerter kan hænge sammen med forskellige følelser. Denne viden kombinerer han med sin stærke intuitive evne, så hver enkelt behandling er helt unik.